0 produkter
0 kr
Trænings effekt på kroppen
Hele tiden foregår en vækst- og nedbrydningsproces i kroppen, som påvirkes af forskellige faktorer. Mange af disse faktorer, såsom alder og køn, kan vi ikke ændre på. Motion og god kost er derimod faktorer, som vi selv kan styre over for at påvirke vores sundhed. I denne artikel tager vi op, hvordan muskler og led påvirkes af fysisk aktivitet på lang sigt.
- Hvordan er skelet og muskulatur opbygget?
- Hvordan påvirker træning skelet, muskler og led?
- Hvilken type træning er bedst?
Hvordan er skelet og muskulatur opbygget?
For at vide, hvordan vi kan påvirke disse, må vi først forstå vores grundlæggende anatomi og fysiologi. Vores krop består af flere forskellige systemer, såsom det muskuloskeletale, mave-tarm- og hormonsystemet m.fl., og her vil vi tale om det muskuloskeletale system, altså det der påvirker muskler og skelet. Det muskuloskeletale system består hovedsageligt af skeletdele, der forbindes af ledflader og støttes af muskler, der hæfter til skelettet med sener.
Et skelet under opbygning har vækstzoner i kroppens rørknogler, der giver mulighed for længdevækst. Skelettets primære funktion er at understøtte kroppen og beskytte de indre organer. Skelettets styrke påvirkes af flere faktorer, herunder fysisk aktivitet, hvilket er særligt vigtigt i unge år, når skelettet stadig udvikler sig. I skelettet findes også celler, kaldet osteoblaster, der har til formål at producere knoglevæv og styrke skelettet. De danner også osteocytter, der hjælper med at vedligeholde knoglemassen og registrere, hvor meget skelettet belastes.
Lederne er der for at skeletdelene kan udføre bevægelser, hvilket sker ved hjælp af muskelstyrken. Der findes flere typer led, men det er synovialleddene, der er mest interessante, når vi taler om træning og ledfleksibilitet. Et synovialled (eksempelvis knæleddet) består af en ledskål og et ledhoved, som begge er dækket med brusk. Mellem disse to findes en ledspalte, der indeholder ledvæske, som dannes i ledkapslens membran.
Muskulaturen består af en muskelbug (det vi i daglig tale kalder en muskel), der udmunder i sener, som så hæfter til skelettet. Muskelbugen er opbygget af et forudbestemt antal muskelfibre med myofibriller. Det er disse, der udfører sammentrækningerne (muskelspændingerne), og det er også dem, der kan vokse ved træning.
Hvordan påvirker træning skelet, muskler og led?
Når vi træner, tvinger vi musklerne og skelettet til at udvikle sig og tilpasse sig de øgede belastninger, som opstår ved træning. Når vi træner, registrerer osteocytterne dette og signalerer til skelettets osteoblaster om at øge produktionen af knoglemasse, så styrken opretholdes og forstærkes. Det samme gælder skelettmuskulaturens opbygning. Ved fysisk aktivitet opfatter skelettmuskulaturen det nye energikrav, og for at opfylde musklernes nye energibehov skabes der flere myofibriller og muskelmassen øges. Dette kan dog først ske efter puberteten.
Ledenes respons på fysisk aktivitet adskiller sig noget fra skelet- og muskelresponsen, da vores ledbrusk ikke har forsyning af blodnæring. Det får derimod sin næringsudveksling og ilttilførsel via ledvæsken. Gennem kompression af leddet, som opstår ved fysisk aktivitet, presses affaldsstoffer ud i ledvæsken, og når belastningen lettes, suges næringsstoffer op igen. Regelmæssig fysisk aktivitet vil således føre til et øget næringsoptag og modvirke en større nedbrydningsproces. Vi ved, at inaktivitet og nedsat belastning er en af risikofaktorerne for stive led og ledproblemer, når vi bliver ældre.
Hvilken type træning er bedst?
Musklernes og skelettets funktion forbedres altså afhængigt af, hvilken type træning vi udfører. Træning, der giver høj belastning, påvirker udviklingen betydeligt bedre. En passende mængde styrketræning og løb giver positive effekter på lang sigt for muskler, skelet og led. Dette sammenlignet med eksempelvis svømning og cykling, hvor belastningen er minimal, og vi får en reduceret påvirkning på skelet og led. Disse aktiviteter bør dog ikke overses, da de har positive effekter i forhold til andre aspekter såsom genoptræning og konditionstræning.
For at opnå en positiv langtidseffekt af træning kræves der dog en fin balance mellem intensitet, varighed, frekvens og restitution. Hvis kroppen ikke får den nødvendige restitution, får vi en omvendt effekt, og i stedet for opbygning får vi nedbrydning. Det kræver nemlig meget energi at opretholde muskelmasse, og hvis vi ikke får den næring og restitution vi har brug for efter træning, vil muskelmassen blive nedbrudt. Det er også vigtigt at træne korrekt; en forkert udført fysisk aktivitet og belastning kan skade de forskellige skeletzoner og snarere hæmme væksten end fremme den.
Det er vigtigt at opretholde en aktiv livsstil hele livet. Når vi er børn, udvikler vi os stadig og lægger grundlaget for vores kropskomposition. Allerede ved 20-årsalderen begynder vores skelettetudvikling at aftage, og nedbrydningsprocessen starter. Det er en del af en naturlig aldring, men det kræver også, at vi holder os i gang for i videst muligt omfang at bekæmpe dette og bevare vores skelet. Det er især kvinder, der rammes af knogleskørhed i ældre alder. Hvis skelettet da ikke har været udsat for belastning og fysisk aktivitet tidligere i livet, øger det risikoen for en ubalance mellem osteoblasterne og osteoblasterne, hvilket kan føre til reduceret knoglevæv.
