Hvad er ashwagandha?

Ashwagandha er længe blevet anerkendt som en af de mest kraftfulde urter inden for den indiske lægekunst ayurveda og har i de senere år vundet stor popularitet verden over. Urten tilhører gruppen af adaptogener - stoffer der hjælper kroppen med at tilpasse sig stress - og har også vist sig at kunne være gavnlig ved træning. Læs mere her!

Rod fra ashwagandha. Ashwagandha kaldes nogle gange "indisk ginseng" på grund af sine påståede sundhedsfordele.

Ashwagandha - en kraftfuld adaptogen

Ashwagandha (Withania somnifera) er en kraftfuld adaptogen urt, der har været anvendt i den indiske lægekunst ayurveda i tusindvis af år for sine beroligende og styrkende egenskaber. Adaptogener er stoffer, der hjælper med at øge kroppens evne til at tilpasse sig, så den bedre kan klare stress og belastninger. På grund af sine påståede sundhedsfordele kaldes ashwagandha ofte for "indisk ginseng". Ashwagandha tilhører samme botaniske familie som tomat og gojibær og vokser i de tørre områder i Indien, Afrika og Mellemøsten.

Hvilke fordele er der ved ashwagandha?

Inden for Ayurveda har urten længe været brugt til at øge kroppens udholdenhed, modstandsdygtighed og styrke. Den siges at kunne hjælpe med at lindre træthed, mangel på energi og øge det mentale velbefindende. Ashwagandha undersøges flittigt inden for flere områder, herunder for øget fokus, højere velvære og øget muskelstyrke.

Hvordan fungerer ashwagandha?

Ashwagandha er en adaptogen, hvilket betyder, at den menes at hjælpe med at støtte kroppen under store belastninger og stress. Studier har vist, at ashwagandha kan reducere stresshormoner som kortisol og DHEA samt mindske oplevet angst (1). Resultaterne tyder på, at ashwagandha kan lindre stress ved at påvirke kroppens stresshåndteringssystem. Forskere fra Banaras Hindu University i Varanasi, Indien, mener, at ashwagandha indeholder visse kemiske stoffer, der fungerer som stærke antioxidanter i kroppen (2). I deres forskning blev der udført tests på rotter. I studien blev deres hjerner undersøgt, og ved indtagelse af ashwagandha øgedes niveauet af de naturlige antioxidanter superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase. Dette, hævder de, kunne delvist forklare den reducerede stress og den antiinflammatoriske effekt, der blev fundet hos forsøgsdyrene.

Ashwagandha og træningspræstation

Der er udført mange studier på, hvordan ashwagandha påvirker styrke og kondition (2). I en undersøgelse blev effekterne af ashwagandhaekstrakt på muskelmasse og styrke hos 57 mænd i alderen 18-50 år, der dyrkede styrketræning, undersøgt (3). I løbet af 8 uger gennemgik de et træningsprogram, mens en gruppe fik ashwagandha, og en anden gruppe fik placebo. Resultaterne viste, at gruppen, der tog ashwagandha, fik bedre resultater end gruppen, der ikke fik ashwagandha - blandt andet i form af større stigninger i muskelstyrke og muskelstørrelse, reduceret muskelskade, højere testosteronniveauer og reduceret kropsfedtprocent sammenlignet med placebogruppen. Studiet antyder, at ashwagandha kan være gavnligt sammen med styrketræning. Det er dog en lille undersøgelse udført over en begrænset periode, så for at kunne stole på resultaterne er der behov for flere studier med større udvalg og længere opfølgning.

En anden undersøgelse fra 2018 kiggede på, hvordan et ashwagandhaekstrakt påvirkede forsøgspersonerne under 12 ugers styrketræning (4). De, der havde fået et tilskud med ashwagandha, viste også her større stigninger i styrke i både squat og bænkpres. De viste også en mere favorabel fordeling af kropsmasse og bedre restitution. Selvom resultaterne er lovende, er der også behov for flere og større studier for at sikre, at resultaterne er pålidelige.

Hvornår skal man tage ashwagandha?

Afhængigt af hvilken effekt du oplever af ashwagandha, kan du vælge at tage det på forskellige tidspunkter af dagen. Har du brug for ro om natten, kan du tage ashwagandha inden sengetid, men ønsker du øget fokus, kan du vælge at tage det om morgenen. Ashwagandha fås både som pulver eller i kapsler. Du bør undgå at indtage produktet, hvis du er gravid eller ammer, da der ikke findes sikre kilder til, hvordan dette kunne påvirke fosteret.