Fedtforbrænding og forskellen mellem køn

De fysiologiske mekanismer bag fedtforbrænding er meget komplekse, og der er også en række kønsforskelle i forhold til fysiologien, såsom hormonopsætning og fordeling af kropsfedt. Burde kvinder og mænd ikke da også adskille sig med hensyn til fedtforbrænding? Måske bør vi adoptere en kønsspecifik metode til at forbrænde fedt så effektivt som muligt?

• Hvilke faktorer styrer vores fedtomsætning?
• Hvorfor ser kvinder ud som pærer og mænd som æbler?
• Hvilken effekt har vores kønshormoner på vores fedtomsætning?

Hvorfor ser vi forskellige ud?

Du har sandsynligvis bemærket, at overskud af energi lagres som fedt i dine fedtceller, som synes at være ubegrænsede. Fedtet lagres dels omkring de indre organer, også kaldet visceralt fedt, eller som underhudsfedt, også kendt som subkutant fedt. Mængden af lagret fedt afhænger af forskellen mellem oplagringshastigheden og nedbrydningshastigheden af fedt. Dannelsen af fedt kaldes lipogenese, og frigivelsen af fedtsyrer fra fedtceller kaldes lipolyse.

Frigivelse af fedtsyrer

Der er kønsrelaterede forskelle i disse to processer, som forklarer, hvorfor fedtfordelingen varierer mellem kønnene. Det gør, lidt hårdt sagt, at kvinder ser ud som pærer og mænd som æbler.
Frigivelse af fedtsyrer styres i høj grad af hormonerne adrenalin og noradrenalin, som blandt andet udskilles i forbindelse med stress og fysisk aktivitet. Hos kvinder har man bemærket, at adrenalin i højere grad påvirker frigivelsen af fedt fra underhudsfedtet omkring maven end hos mænd. Dette skyldes primært, at mænd har flere alfa 2-receptorer i dette område, som hæmmer frigivelsen af fedt.

Fedtlagring

Fedtlagringshastigheden styres i høj grad af et enzym kaldet lipoproteinlipase (LPL), og øget aktivitet af dette enzym betyder øget fedtlagring. Hos kvinder er LPL-aktiviteten blevet vist at være lavere i fedtvævet omkring de indre organer end hos mænd. Efter et fedtrigt måltid er der bemærket en større lagring i underhudsfedtet hos kvinder, mens fedtlagringen hos mænd primært sker visceralt. Dette betyder, at kvinder lettere kan slippe af med underhudsfedt omkring maven, og at mænd lettere ophober fedt omkring de indre organer sammenlignet med kvinder. Desværre for mænd er fedtet omkring de indre organer knyttet til en række metaboliske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Dette skyldes, at dette fede væv har egenskaber, der øger blodets koaguleringsgrad, hvilket frigiver pro-inflammatoriske stoffer.

Kvinder, leptin og underhudsfedt

En anden vigtig faktor inden for fedtforbrænding er hormonet leptin. Dette hormon udskilles fra fedtvævet, og dets primære funktion er at regulere stofskiftet og forhindre store vægtændringer. Udskillelsen af leptin er proportional med fedtmasse, og øgede leptinniveauer fører til øget fedtforbrænding og reduceret sult. På denne måde forhindres yderligere vægtøgning.

Udskillelsen af leptin påvirkes også af fordelingen af fedtmassen. Leptin udskilles i højere grad fra underhudsfedtet end fra fedtet omkring de indre organer. Leptinniveauerne synes også at variere under menstruationscyklussen og menes at være knyttet til østrogenniveauerne. Studier på mus viser blandt andet, at følsomheden overfor leptin samt fedtlagringen i underhudsfedtet øges ved tilførsel af østrogen.

Kvinder har generelt højere leptinniveauer end mænd på grund af mere total fedtmasse og en højere andel underhudsfedt. Hos kvinder synes leptin også at have en større indflydelse på forbrænding og sult end hos mænd, som i højere grad påvirkes af insulinniveauerne.

Kvindeligt og mandligt hormon

Vores kønshormoner har stor indflydelse på vores stofskifte og distribution af fedt. Den åbenlyse forskel i fordeling af fedt kan i høj grad forklares ud fra effekterne af mandligt henholdsvis kvindeligt hormon. Et eksempel er, at der i underhudsfedtet er flere østrogenreceptorer, mens fedtvævet omkring de indre organer har flere androgenreceptorer, som aktiveres af mandligt kønshormon. Derudover har den reduktion af østrogenniveauerne, som sker i forbindelse med overgangsalderen, vist sig at være forbundet med øget fedtlagring omkring de indre organer. Når østrogen tilføres til hanmus, har man også set, at fedtet omkring de indre organer falder, og det subkutane fedt øges. Østrogenet bidrager således i høj grad til både fedtforbrændingen og den kvindelige fedtfordeling. Når østrogenproduktionen derefter reduceres i forbindelse med overgangsalderen, ændres fedtfordelingen gradvist til at ligne den mandlige. Pæren bliver til et æble.

Ud over den direkte effekt på fedtstofskiftet synes østrogen også at virke ved at binde sig til receptorer i hjernen, som påvirker aktivitetsniveauet. I både studier på mus og iagttagelser på mennesker har det vist sig, at der sker en signifikant reduktion i energiforbrug og fysisk aktivitet, når østrogenniveauerne falder, hvilket sker i forbindelse med overgangsalderen.

Hvordan er det så med effekterne af det mandlige hormon? Først og fremmest stimulerer det frigivelsen af fedtsyrer fra fedtcellerne, hvilket er en forudsætning for, at de overhovedet skal kunne forbrændes. Derudover bidrager det til reduceret lagring ved at hæmme det fedtlagrende enzym lipoproteinlipase (LPL). Hormonet påvirker også fedtomsætningen i stor udstrækning ved at hæmme både deling og udvikling af fedtcellerne.

Sammanfatning

Sammenfattende synes det tydeligt, at der er væsentlige forskelle i stofskiftet mellem kønnene. Især har vores kønshormoner en stærk indvirkning på vores stofskifte, og eftersom hormonopsætningen varierer, får det også fysiologiske konsekvenser.

Forskningen på dette område er dog stadig i sin spæde start, især med hensyn til studier på kvinder, og det vil tage mange år, før denne del har indhentet anden forskning indenfor sportsnæring. Spørgsmålet er dog stadig, om vi bør spise og træne anderledes baseret på køn for optimale resultater. Opsummeringen af denne artikel er:

• Der er kønsforskelle i forhold til fordelingen af alfa-receptorer, som hæmmer forbrændingen. Hos kvinder er alfa-receptorer i højere grad placeret omkring balder og lår, mens de hos mænd hovedsageligt findes i maveregionen.
• Kvinder har højere niveauer af hormonet leptin, dels på grund af mere fedtmasse, men også en højere andel underhudsfedt. Både insulin og leptin påvirker hjernen på lignende måde og hæmmer appetitten. Kvinder påvirkes dog i større grad af leptin.
• Hos kvinder synes østrogen at bidrage til både højere stofskifte og kvindelig fedtfordeling.
• Mænd påvirkes centralt i højere grad af insulin sammenlignet med leptin.
• Det mandlige kønshormon bidrager til, at mændene har højere stofskifte.
• Eftersom kvinder påvirkes centralt i større udstrækning af leptin frem for insulin, vil indtagelse af kulhydrater stimulere en lavere grad af mæthed hos kvinder sammenlignet med mænd.

Referencer

Shi H, Clegg DJ. Sex differences in the regulation of body weight. Physiol Behav. 2009 May 25;97(2):199-204.

Shi H, Seeley RJ, Clegg DJ. Sexual differences in the control of energy homeostasis. Front Neuroendocrinol. 2009 Aug;30(3):396-404

Redinger RN. Fat storage and the biology of energy expenditure. Transl Res. 2009 Aug;154(2):52-60

Blaak E. Gender differences in fat metabolism. Curr Opin Clin Nutr Metab Care. (2001)

Lovejoy JC, Sainsbury A. Sex differences in obesity and regulation of energy homeostasis. Obes Rev. 2009 Mar;10(2):154-67

Power ML, Schulkin J. Sex differences in fat storage, fat metabolism, and the health risks from obesity: possible evolutionary origins. Br J Nutr. 2008 May;99(5):931-40.