Hvad er aspartam

Aspartam er en af verdens mest diskuterede og mest testede fødevaretilsætningsstoffer nogensinde. Aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker og er et af de mest anvendte sødemidler på markedet. Men hvad er egentlig aspartam? Og hvad siger forskningen? Her får du svar på alt, du vil vide om aspartam!

• Hvad er aspartam?
• Et veldokumenteret emne
• Anvendelse

Hvad er aspartam?

Aspartam er et kunstigt sødemiddel, der består af aminosyrerne asparaginsyre og phenylalanin og som er ca. 200 gange sødere end sukker. Aspartam er et hvidt, lugtfrit pulver, og er godkendt som tilsætningsstof i fødevarer (E951) som drikkevarer, proteinpulver, slik, kager, diætprodukter og desserter.

Selvom aspartam ikke er kaloriefrit og har et energiindhold på 400 kcal per 100 g, er det så utrolig sødt, at fødevarer kun indeholder yderst små mængder, hvilket gør, at aspartam ikke tilfører nogen energi til de produkter, det tilsættes til.  

I mave- og tarmkanalen nedbrydes aspartam til phenylalanin, asparaginsyre og methanol. Mange bliver forskrækkede, når de hører, at methanol er et af nedbrydningsprodukterne, men faktum er, at methanol også dannes ved nedbrydning af frugt og juice. Det er så små mængder methanol, der dannes, at man ikke behøver at bekymre sig om methanolens effekter. Faktisk er det sådan, at et glas juice resulterer i en større mængde methanol end et glas aspartamsødede sodavand.

Aspartam tilfører som nævnt ovenfor ikke nogen energi og har heller ingen påvirkning på blodsukkeret. Derfor giver aspartam heller ikke nogen insulinresponser, hvilket gør, at det kan anvendes af diabetikere. Når aspartam opbevares i længere tid, kan sødmen aftage, men ofte bruger producenterne andre tilsætningsstoffer, der hjælper med at stabilisere aspartamet, så det bevarer sin sødme, selv ved længerevarende opbevaring.

Et veldokumenteret emne

Aspartam er uden tvivl det sødemiddel, der har skabt flest avisoverskrifter gennem årene, og der har floreret mange påstande om, at aspartam er kræftfremkaldende, kan forårsage blindhed og nerveskader. Studier er blevet offentliggjort, der viser den ene negative helbredseffekt efter den anden, men kort derefter offentliggøres studier, der modbeviser disse helbredseffekter. Samlet set har man ikke kunnet finde nogen beviser for, at aspartam skulle have nogen negative helbredseffekter eller bivirkninger, forudsat at man overholder de anbefalinger, der findes. I øjeblikket er grænsen sat til 40 mg/kg kropsvægt/dag. For en person, der vejer 60 kg, betyder det, at man kan drikke ca. 4 liter aspartamsødet sodavand om dagen, før man overskrider det øvre grænseværdi.

Der er dog en lille gruppe mennesker, der ikke bør spise eller drikke noget, der indeholder aspartam, og det er dem, der har sygdommen phenylketonuri (PKU). Denne sygdom er meget sjælden, men indebærer, at kroppen ikke kan nedbryde aminosyren phenylalanin. Fordi aspartam fremstilles af phenylalanin, skal personer med PKU undgå dette sødemiddel, og alle produkter med aspartam skal mærkes med en advarselstekst om, at de indeholder en kilde til phenylalanin.

Anvendelse

Aspartam nedbrydes ved høje temperaturer, og når det kommer i kontakt med sure opløsninger. Når dette sker, mistes sødmeeffekten, og aspartam er derfor ikke egnet til brug i bagning. Aspartam anvendes oftest som tilsætningsstof i forskellige typer fødevarer, men kan også købes som bordssødemiddel.