Hvad er oligosakkarider?

Mellem monosakkariderne og polysakkariderne finder man oligosakkariderne. Disse mellemlange kulhydrater er en relativt nyopdaget stofgruppe, men de har mange interessante effekter, ikke mindst som næring for de gode bakterier, der udgør vores tarmflora.

Hvad er oligosakkarider?
Sundhedseffekter
Oligosakkarider i kosten

Hvad er oligosakkarider?

Når man taler om kulhydrater, deler man dem typisk op i tre forskellige grupper, hvor oligosakkarider udgør en af dem. Udover oligosakkarider omfatter kulhydrater også sukker (monosakkarider og disakkarider) og polysakkarider. Sukker består af en eller to såkaldte monomerer (enheder), mens oligosakkarider består af 3-9 enheder og polysakkarider af 10 eller flere. Der findes flere typer af oligosakkarider, herunder fruktooligosakkarider (FOS), galaktooligosakkarider (GOS), inulin samt oligosakkarider fra modermælk (HMO). Den præcise virkningsmekanisme varierer noget mellem de forskellige typer, og man har endnu ikke helt kortlagt alle funktioner. Visse generelle konklusioner er dog trukket vedrørende nedbrydning og funktion.

Med hensyn til nedbrydningen af oligosakkarider i kroppen, mangler menneskekroppen enzymer til at nedbryde dem. Det anslås, at mindst 90 % af alle indtagne oligosakkarider passerer uændrede til tyktarmen. I tyktarmen findes vores tarmflora - flere milliarder gode bakterier, der er en del af vores immunsystem og som hjælper med at nedbryde det, vores krop ikke kan. De gode bakterier i tyktarmen tager fat på oligosakkariderne og nedbryder dem til næringsstoffer, som vores krop kan optage, blandt andet kortkædede fedtsyrer, såkaldte SCFA. Der findes flere typer af SCFA'er, og de har forskellige effekter i kroppen. De mest almindelige er dog butyrat, acetat og propionat. Butyrat fungerer som en energikilde for celler i tyktarmen, mens acetat og propionat absorberes og menes at påvirke metabolismen af både kulhydrater og fedt (1).

Der findes også oligosakkarider, som bakterierne ikke kan nedbryde. Disse kaldes for ufordøjelige oligosakkarider, eller ikke-fermenterbare oligosakkarider. De kan ikke nedbrydes til stoffer, der kan optages i kroppen, men de hjælper med at forbedre peristaltikken (tarmbevægelserne) og gør passagen gennem tarmen hurtigere. Inulin er et eksempel på en ikke-fermenterbar oligosakkarid, mens maltodextrin er et eksempel på en oligosakkarid, der kan nedbrydes.

Sundhedseffekter

Oligosakkarider kaldes også for præbiotika, fordi de fungerer som føde for de bakterier, der lever i vores tarme. Bemærk forskellen mellem præbiotika og probiotika, hvor probiotika er bakterier, der har en positiv indvirkning på tarmfloraen. Præbiotika er ikke bakterier, men fibre, som allerede eksisterende bakterier kan nedbryde og bruge som næring.

Oligosakkarider spiller derfor en vigtig rolle som føde for vores tarmflora. Visse oligosakkarider, herunder fruktoligosakkarider, har endda vist sig at kunne øge antallet af Bifidobakterier i tyktarmen, hvilket naturligvis er meget positivt, da de gode bakterier blandt andet hjælper med at modvirke skadelige bakterier, der allerede findes i tarmen eller som vi får ind via mad. Dette gør de blandt andet ved at optage plads i tarmen, så der ikke er plads til flere bakterier at få fodfæste. Dette betyder, at skadelige bakterier ikke har nogen plads at leve, hvilket gør det sværere for dem at forårsage skade og gøre os syge.

Fordi oligosakkarider tælles som kostfibre, er det også interessant at nævne sundhedsfordelene ved at spise rigeligt med præcis kostfibre. Ifølge de nordiske ernæringsanbefalinger (NNR 2012) er der overbevisende beviser for, at kostfibre har en beskyttende rolle mod kolorektal cancer, det vil sige kræft i tyktarmen og endetarmen (1). Dette er ikke unikt for oligosakkarider men gælder alle typer kostfibre. Et tilstrækkeligt indtag af fibre bidrager også til at mindske risikoen for forstoppelse. Derudover kan et højt fiberindtag øge mæthedsfølelsen. Samtidig forsinker fibrene mavesæks-tømningen, hvilket resulterer i, at det sukker vi indtager optages i blodet i et mere jævnt tempo. En jævnere blodsukkerkurve kan igen have positive effekter, hvis man ønsker at undgå sukkertrang.

Oligosakkarider udøver også flere funktioner på et mere molekylært niveau i kroppen. De forekommer blandt andet på overfladen af flere forskellige celler, hvorfra de binder sig til andre molekyler, der findes på andre celler. Med hjælp fra oligosakkarider kan forskellige celler derfor binde til hinanden. Oligosakkarider findes blandt andet på overfladen af hvide blodlegemer, og når de hvide blodlegemer er nødvendige ved f.eks. en skade i kroppen, opsamles oligosakkariderne og binder sig til stoffer, der findes nær skaden. Denne binding gør, at de hvide blodlegemer stopper op og begynder at "rulle" over blodkarvæggen. Når de er standset, kan de passere gennem karvæggen og videre ud i kroppens væv, hvor de kan udøve deres effekt. Denne proces er i virkeligheden meget mere kompleks, med mange forskellige signalmolekyler involveret, men oligosakkariderne har en meget central rolle i forløbet.

Oligosakkarider i kosten

Oligosakkarider findes i størst mængde i grøntsager som asparges og jordskok samt i løg, hvidløg og rødder som skorzonerrod og cikoriarød. Også hvede og honning indeholder oligosakkarider. Udover naturlige kilder kan oligosakkarider også købes som kosttilskud, primært i form af fruktoligosakkarider (FOS) og inulin.