Hvad er ginkgo biloba?

Ginkgo biloba er et af verdens ældste træer, og dets blade har længe været brugt i traditionel kinesisk medicin. I moderne medicin er ginkgo biloba godkendt som naturlægemiddel og siges blandt andet at kunne forbedre hukommelsen og blodcirkulationen.

• Hvad er ginkgo biloba?
• Indhold i ginkgo biloba
• Effekter i kroppen

Hvad er ginkgo biloba?

Ginkgo biloba, eller kinesisk tempeltræ som det også kaldes, kan bedst beskrives som et levende fossil, da træet har eksisteret på jorden i mere end 200 millioner år. Ginkgo biloba anses derfor for at være verdens ældste træ, og det enkelte træ kan sandsynligvis blive flere tusinde år gammelt, hvor de ældste nulevende træer er omkring 1500 år. Ginkgo biloba stammer oprindeligt fra Kina, hvor ginkgo er en meget vigtig del af den kinesiske medicin, kultur og spirituelle tro. Ginkgo biloba er der blevet brugt til at behandle lidelser som træthed og øresusen.

Ginkgo biloba er det eneste træ af sin art og har i dag ingen nære slægtninge. Det vides dog, at der i fortiden fandtes flere ginkgo-træer, men disse uddøde sandsynligvis, da klimaet ændrede sig. Da ginkgo biloba-træet har overlevet denne lange tidsperiode, kan man forestille sig, at det er meget hårdført, og det er præcis det, det er. Ginkgo biloba er exceptionelt modstandsdygtigt over for stress i omgivelserne samt mikrobiologiske sygdomme, luftforurening, ozon og kemikalier.

Ginkgo biloba bliver et fuldt modent træ i en alder af 20-30 år og begynder at bære frø ved 30-40 år. Modne træer bliver typisk mellem 20 og 40 meter høje, men nogle træer bliver betydeligt højere. Træet har grønne blade, som om efteråret får en smuk gul farve, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Det er fra de grønne blade, man udvinder den ekstrakt, der anvendes i medicin og sundhedsprodukter. Indenfor traditionel kinesisk medicin anvendes også frugten til at behandle forskellige lidelser. Ekstrakt fra ginkgo biloba har været tilgængelig til kommerciel anvendelse siden 1974, da det blev godkendt til brug af mennesker.

Indhold i ginkgo biloba

De terapeutiske effekter, man har set hos ginkgo biloba, kan ikke tilskrives nogen enkelt substans, men kommer som et resultat af et samspil mellem flere forskellige stoffer. Ginkgo biloba er noget, der interesserer forskerne, hvilket fremgår af de omfattende studier, der er lavet på både indhold og fysiologiske effekter. Takket være den omfattende forskning, der er udført, har man en relativt klar forståelse af, hvilke stoffer der findes i ginkgo biloba. De store grupper af stoffer er ginkgolider, bilobalider og flavonoider.

Ginkgolider: ginkgolid A er den mest aktive substans i ginkgo biloba (1). Ginkgolid A har i dyreforsøg vist sig at virke som en antagonist (modvirker) til et stof, der kaldes PAF, som er en signalmolekyle, der når det binder til PAF-receptoren, inducerer inflammatoriske proteiner, som derefter kan give anledning til en inflammation i kroppen. Også andre medlemmer af ginkgolidfamilien fungerer som PAF-antagonister.

Bilobalider: næst efter ginkgolid A er bilobalider den mest aktive substans i ginkgo biloba (1). Bilobaliderne er meget lig ginkgoliderne, men har visse forskelle i deres kemiske struktur. Bilobalid har vist tegn på antiinflammatoriske egenskaber samt nervebeskyttende egenskaber hos dyr med slagtilfælde eller Alzheimers sygdom. Bilobalid synes at kunne have en effekt på PAF, ligesom ginkgoliderne, om end ikke en direkte en. Imidlertid har forskning vist, at bilobalid kan reducere neurologisk inflammation af forskellig art, hvilket har gjort det interessant inden for forskning i forskellige neurologiske sygdomme, herunder slagtilfælde og Alzheimers sygdom.

Flavonoider: er kendt som antioxidanter og kan bidrage til at beskytte kroppens celler mod oxidativ stress. Der findes mange forskellige varianter af flavonoider, herunder flavoner, flavonoler, tanniner og biflavoner. Ginkgo biloba indeholder mindst 20 forskellige flavonoider, og i ginkgo biloba-ekstrakt udgør hele 24 % af indholdet flavonoider (1). Det er flavonoidernes antioxidative egenskaber, der er mest studerede, men det viser sig, at flavonoider også kan påvirke forskellige signalveje, der er involveret i hjernefunktion, kognition og celleoverlevelse. En bestemt flavonoid, quercetin, har vist at have positive effekter på personer med forhøjet blodtryk, hvilket har gjort ginkgo biloba til et interessant emne indenfor hjerte-kar-forskningen.

Udover disse grupper af stoffer findes også flere andre interessante stoffer, herunder chlorogansyre, ginkgolic acid og bilobol. Bilobol synes at spille en vigtig rolle i træets stresstolerance (1).

Effekter i kroppen

Ginkgo biloba indeholder et bredt spektrum af forskellige stoffer, der synes at have flere interessante effekter i kroppen. En stor del af forskningen har fokuseret på kognition, hukommelse, demenssygdomme samt hjerte og kar. Nedenfor kan du læse mere om forskningen inden for hvert område.

Kognition og hukommelse

Der findes et stort antal studier, hvor man har undersøgt ginkgo bilobas effekt på neurologiske funktioner som hukommelse og kognitiv adfærd. Demenssygdomme, især Alzheimers sygdom, har været i særlig fokus, og man har i visse studier set, at ginkgo biloba synes at kunne have en positiv effekt i sygdommens tidlige fase, mens man i andre studier ikke har set nogen effekt overhovedet (2). Hvorvidt ginkgo biloba kan forsinke sygdomsforløbet ved Alzheimers sygdom er omdiskuteret i forskningsverdenen. Det er dog klart, at den kulturrige plante er meget interessant for videre forskning, og forhåbentlig kan flere studier føre til, at ny viden kommer frem, som kan anvendes til behandling af denne stadig mere almindelige sygdom.

Den mulige effekt på blodcirkulationen er det, der ligger bag teorien om, at hukommelsen kunne forbedres ved indtagelse af ginkgo biloba (2). En forbedret blodgennemstrømning og iltning til hjernen skal ifølge teorien kunne forbedre både kognitive funktioner og hukommelse, og det er også af denne grund, at ginkgo biloba er så interessant i forbindelse med demenssygdomme.

Hjerte og cirkulation

Der findes stoffer i ginkgo biloba, såsom flavonoiden quercetin, der har vist sig at kunne have positive effekter hos personer med højt blodtryk (2). Man har i flere studier også set, at ginkgo biloba kan bidrage til at øge blodgennemstrømningen i kroppen, men resultaterne har været modstridende, og forskerne er endnu ikke helt enige om, hvilken effekt ginkgo biloba har på hjertet og cirkulationen. Ginkgo biloba indeholder blandt andet ginkgolider, som hæmmer blodplader og derved kan øge blodgennemstrømningen i kroppen. Af denne grund anbefales det, at alle med en form for hjerte-kar-problemer rådfører sig med deres læge, før de begynder at tage ginkgo biloba.

Astma

I henhold til traditionel kinesisk medicin er ginkgo biloba blevet brugt til at behandle personer med astma, og det hævdes, at især børn har fået hjælp af den gamle lægeplante. Igen er det ginkgoliderne, som er involveret ved at hæmme PAF, og i dette tilfælde er det primært ginkgolid B, der har vist positive resultater (3). PAF er nemlig også involveret i patogenesen for astma, og man håber, at ginkgo biloba kan blive anvendeligt i behandlingen af astma i fremtiden.

Anvendelse

Ginkgo biloba kan købes som naturlægemidler og sundhedsprodukter. Ginkgo biloba kan i sjældne tilfælde forårsage bivirkninger i form af hovedpine, allergi og mave-tarm-problemer.

Ginkgo biloba findes også som ingrediens i forskellige hud- og hårplejeprodukter. Årsagen er indholdet af antioxidanter samt dets modstandsdygtighed mod forureninger og kemikalier. Derudover synes det at kunne have positive effekter på beskadiget hår.

Referencer

[1] Isah T. Rethinking ginkgo biloba L.: medical uses and conservation. Pharmacogn Rev. 2015;9(18):140-148

[2] Nash KM, Shah ZA. Current perspectives on the beneficial role of ginkgo biloba in neurological and cerebrovascular disorders. Integr Med Insights. 2015 Nov 9;10:1-9

[3] Chu X, Ci X, He J, Wei M, Yang X, Cao Q, Li H, Guan S, Deng Y, Pang D, Deng X. A novel anti-inflammatory role for ginkgolide B in asthma via inhibition of the ERK/MAPK signaling pathway. Molecules. 2011 Sep 6;16(9):7634-48.