Lær alt om RDI: Recommended Daily Intake

RDI er sikkert noget, du har hørt om adskillige gange. Men hvad er det egentlig? Og hvad bruges det til? I denne artikel vil vi forsøge at afklare nogle af dine spørgsmål om RDI og andre betegnelser, der er almindelige i fødevaresammenhænge.

• Hvad er RDI?
• Andre almindelige betegnelser
• Hvordan bruges referenceværdierne?

Hvad er RDI?

RDI er en forkortelse, der står for Anbefalet Dagligt Indtag (Recommended Daily Intake), og angiver hvor meget vi har brug for af de forskellige næringsstoffer for at have det godt. Derfor bruges det meget ofte som basis ved kostplanlægning og rådgivning.

Noget, der kan være godt at vide, før vi dykker ned i fødevarebetegnelsernes verden, er at RDI i virkeligheden er de referenceværdier, der bruges ved mærkning af produkter. De adskiller sig altså fra det, vi i daglig tale kalder RDI. Og når vi taler om RDI i hverdagen, refererer vi ofte til RI (anbefalet indtag). Som I kan forstå, kan RI og RDI være svære at skelne mellem, og derfor har vi valgt at gøre det nemmere for os alle i denne artikel ved at bruge RDI på samme måde som vi gør i hverdagen.

RDI angiver, hvor meget vi har brug for af de forskellige næringsstoffer.

For vitaminer og mineraler er RDI baseret på gennemsnitsbehovet, hvilket er det laveste indtag af et vitamin eller mineral, der kan opretholde en god kropsfunktion, ernæringsbalance og udvikling hos en gennemsnitsperson i en bestemt gruppe (alder, køn, gravide og ammende). På den måde udgør RDI en meget god rettesnor for os, så vi alle ved, hvad vi har brug for at føle os bedst muligt.

RDI for de energigivende stoffer kulhydrater, protein og fedt, angives ofte i energiprocent (E%), som er et mål for, hvor stor en del af det daglige energiindtag som en produkts samlede kulhydrat/protein/fedt-mængde bidrager med. RDI for de energigivende næringsstoffer kan eksempelvis være nyttigt for at vide, hvor meget af den vigtige flerumættede fedtsyre omega-3, vores kroppe har brug for.  

Andre almindelige betegnelser

Udover RDI er betegnelser såsom AI, LI og UL almindeligt forekommende. De bruges ofte til at tydeliggøre det dagligt anbefalede indtag eller til at angive, hvor meget der er sikkert at indtage af et næringsstof.

AI står for Adequate Intake (tilstrækkeligt indtag) og bruges, hvis man ikke kan finde tilstrækkeligt relevant grundlag for at fastsætte en RDI for et vitamin, mineral eller andet næringsstof. AI har derfor ofte ikke samme stærke videnskabelige basis som RDI og anvendes sjældent i vores nordiske næringsanbefalinger. Det bruges dog undertiden af eksempelvis EFSA (European Food Safety Authority) og i USA.

LI står for Laveste indtag og defineres som en grænseværdi for indtag, hvor et lavere indtag end LI over en længere periode kan føre til mangeltilstande hos de fleste. Et eksempel er vitamin A, der har et LI på 2,5 mikrogram pr. dag, hvilket indebærer, at man løber en højere risiko for mangeltilstande ved et længere indtag under 2,5 mikrogram/dag over en længere periode. LI er dog et usikkert mål og bør ikke ses som et tilfredsstillende indtag.

UL står for Upper Limit og er den øvre grænse for indtag. UL er noget, man har fastsat, da et meget højt indtag af visse næringsstoffer kan give anledning til negative symptomer, og et langvarigt indtag over UL kan føre til en øget risiko for forgiftning. Eksempler på stoffer, der har en øvre grænse for indtag, er eksempelvis jern.

Hvad er forskellen på RDI og DRI?

Det er let at forveksle RDI (Recommended Daily Intake) med DRI (Dietary Reference Intake). Dette er dog to forskellige værdier, og der er forskelle imellem dem, som er gode at kende til, når du køber dine kosttilskud. Mens RDI er vores danske anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, er DRI det referenceværdi for vitaminer og mineraler, der er fastsat af EU. Det er DRI, som ifølge loven skal angives på kosttilskud med vitaminer og mineraler. DRI er baseret på en afvejning af referenceværdier for voksne ifølge ekspertudtalelser. Denne værdi opdateres dog ikke løbende og afspejler dermed ikke nødvendigvis nyere forskning omkring næringsstoffer og vores behov for dem.

Det er derfor vigtigt ikke at forveksle de danske næringsanbefalinger med det daglige referenceindtag (DRI), der står på kosttilskudsemballager. Vores danske anbefalinger er en reference for, hvad en person i gennemsnit har brug for af de forskellige næringsstoffer samt hvilket indtag, der anbefales i forskellige aldersgrupper.  

Hvordan bruges referenceværdierne?

De anbefalinger, der findes, er udelukkende tænkt til at blive brugt for raske individer og grupper med en normal vægt. Det skyldes, at man ofte har særlige ernæringsbehov, når man er syg igennem længere tid, og så kræves der også en specialtilpasset kost.

Når man benytter sig af næringsanbefalingerne til planlægning af kost, skal man også tage i betragtning, at en del af næringsstofferne kan gå tabt ved tilberedning. Med andre ord skal man regne med eventuelt svind for at være på den sikre side; det kan man eksempelvis gøre ved at lægge en margen til i sine beregninger.

Det er ikke helt nemt at lave kostberegninger, og der er meget at tænke på for at få det rigtigt, men for dig, der vil prøve eller synes, det er sjovt at se, hvad ting indeholder, har fødevarestyrelsen en fødevaredatabase, som man kan kigge rundt i!