9 grunde til at træne helkropstræning
At træne hele kroppen på én gang har flere fordele, end du måske er klar over. Med helkropstræning udfordrer du mere end bare den enkelte muskelgruppe, hvilket blandt andet gør, at dine muskler lærer at arbejde bedre sammen.
- Effektivere træningspas
- Træn oftere
- Musklerne arbejder sammen
- Forebygger skader
- Mere funktionel træning
- Mere underholdende træningspas
- Indbygget konditionstræning
- Valkoordineret krop
- Atletisk udseende
Hvad indebærer helkropstræning?
Helkropstræning betyder, at du fokuserer på at bruge så mange muskelgrupper som muligt i alle dine øvelser, i stedet for én muskelgruppe ad gangen. I fitnesscenteret er det let at fokusere træningen på én muskelgruppe, især hvis du ofte træner i maskiner, der desuden har en forudbestemt bane, de bevæger sig i. Det betyder dels, at du ikke udfordrer så mange muskler, dels at du ikke behøver anstrenge dig så meget for at stabilisere bevægelsen. Under en helkropstræning bruger du derimod mange muskelgrupper samtidig, hvilket betyder, at du udfordrer kroppen både i stabilitet og styrke, men også i koordination og kondition.
1. Effektivere træningssessioner på kortere tid
Hvis du tilhører de mennesker, der føler sig stressede over at få hverdagen til at hænge sammen, er helkropstræning virkelig værd at overveje. Ved at udføre øvelser, der aktiverer mange muskelgrupper, får kroppen arbejdet mere på kortere tid end eksempelvis når du udfører fire isolerede øvelser kun for benene på mandagen, fire for armene på tirsdagen og fire for maven på onsdagen. Du sparer tid, og hele kroppen får stadig den bevægelse, den har brug for.
2. Du kan træne oftere
Dem, der fokuserer på at træne en muskelgruppe ad gangen, har ofte en nøje plan for, hvor mange gange om ugen de træner hver muskelgruppe og følger et program med opdelte øvelser. Problemet opstår, når en muskelgruppe udsættes for hård belastning og får kraftig muskelømhed, vi har en tendens til at undgå at træne den, så længe den gør ondt - hvilket kan føre til, at du springer træninger over her og der. Ved at træne helkropstræning kan du få det antal træningspas om ugen, som du ønsker, uden at skulle springe dagen over på grund af muskelømhed. Desuden får du lige så god eller bedre effekt af træningen, simpelthen fordi du faktisk går i fitnesscenteret. Husk at restituere efter hver træning, for eksempel med BCAA eller kasein.
3. Dine muskler får lov at arbejde sammen
Det er muligt at træne en muskel ad gangen, men for at musklen skal nå sit fulde potentiale, har den brug for støtte fra de omliggende muskler, både for at stabilisere og for at forøge effekten af en bevægelse. Prøv at hoppe på en kasse, for eksempel uden at bruge armene eller at lave et udfald uden at stabilisere balancen med core-musklerne - det er ikke så let. Menneskekroppen har tilpasset sig gennem årene for at fungere som én enhed, der kaster, hopper, løber, trækker og løfter, og for at opnå bedst effekt har dine muskler brug for at arbejde sammen.
Kosttilskud for restitution
4. Du forebygger skader
Når du står i fitnesscenteret og tænker, at du bare skal lægge lidt mere vægt på stangen for at maksimere dagens muskeltræning, føles det måske rigtigt i øjeblikket. Problemet opstår, når du prøver at tage for meget med en måde, som den enkelte muskel ikke kan klare, eller er vant til, og en anden muskel skal kompensere på en måde, den ikke er beregnet til. Dette kan føre til slid og skader i både led og ledbånd, samt muskler og sener, hvilket kan sætte din træning tilbage i lang tid. Ved at træne funktionelt (og korrekt) med hele kroppen, bygger du styrke i alle muskler, også de mindre, hvilket igen reducerer risikoen for, at du skal kompensere med forkert muskel og skade dig selv.
5. Træningen bliver mere funktionel
Funktionel træning handler om at blive stærk i bestemte bevægelser fremfor i enkelte muskler. Samtidig betyder funktionel træning ofte, at du gør noget mere end bare at bygge styrke: du kombinerer det med mobilitet, balance, koordination og kondition. Det fører til, at du bedre kan håndtere anden træning, for ikke at nævne alle de udfordringer i hverdagen, hvor alle disse elementer er nødvendige. Her giver vi nogle eksempler på funktionelle øvelser, der udfordrer større dele af kroppen, og sammenligner dem med øvelser, der fokuserer mere på enkelte muskler.
Funktionel øvelse | Mindre funktionel øvelse |
Armbøjninger - fokus ligger på musklerne i overkroppen som: bryst, skuldre, ryg, triceps men også kernen skal være aktiveret. | Brystpres i maskine - isolerer brystmuskel og kræver ingen stabilisering. |
Pull-ups - fokus på ryggen, men også arme og skuldre er involverede. | Lattræk -Aktiverer kun én muskelgruppe i en enledsbevægelse og udfordrer ikke lige så meget, da du sidder ned. |
Squat - træner ben, balder og core, samtidig udfordres mobiliteten jo dybere du går. | Benpres - Mindre aktivering af core og den nederste ryg kan blive skadet, hvis du går for langt ned med benene i øvelsen og ikke tænker på teknikken. |
Håndstand - træner arme, skuldre, core og ryg, samtidig med at du øver kropskontrol og balance. | Siddende skulderpres - Aktiverer primært skuldrene, og hvis du læner dig mod ryglæn, bruger du ikke din core på samme måde. |
Hængende benløft - træner mave og hoftebøjere, samtidig med at du øver grebsstyrke i hænderne og mobilitet i skuldrene. | Mavebøjninger - Det er let ikke at aktivere de indre mavemuskler her, hvilket ikke giver lige så meget effekt. |
6. Træningen bliver sjovere
Hvis du synes, det er fantastisk sjovt at sidde foran spejlet i fitnesscenteret og se dine biceps spændes, er du måske ikke enig i dette punkt, men vi tør påstå, at der findes betydeligt sjovere træningsformer, der desuden aktiverer en større del af kroppen. Og hvis du først har besluttet, at træning skal være en del af dit liv, ja, så er det vel godt, hvis det også er sjovt? Prøv styrkeøvelser, der samtidig udfordrer balancen, lær at stå på hænder eller kom igennem en forhindringsbane og se, hvor langt din krop kan komme, når du lader den arbejde med alt, den har!
7. Du slipper for at huske konditionstræningen
Med helkropstræning bruger du mere ilt og øger pulsen betydeligt mere, end hvis du sidder stille i en maskine og træner en enkelt muskelgruppe. Det betyder, at du forbedrer din kondition, samtidig med at en stor andel muskler får en ordentlig udfordring. Med andre ord behøver du ikke pligtmæssigt afslutte træningen med en halv time på løbebåndet, for du har allerede ladet hjertet arbejde. Prøv gerne at lave snatches med en kettlebell i 5 minutter - vi lover, at det får pulsen til at stige gevaldigt.
8. Din krop bliver mere velkoordineret
Jo flere gange du udfører en bevægelse, desto bedre bliver du til den, fordi nerveimpulserne fra hjernen til musklerne bliver mere præcise, hver gang de sendes afsted. Hvis du sørger for at træne helkropsøvelser, der styrker signalerne mellem kroppens forskellige dele, betyder det, at din krop bliver mere vant til at arbejde som en enhed, hvilket forbedrer din koordination også i hverdagen. Følelsen af at have kontrol over sin egen krop er i sig selv grund nok til at dyrke helkropstræning!
9. Din krop ser mere atletisk ud
Alle stræber selvfølgelig ikke efter at se atletiske ud, men hvis dit mål er at se "veltrænet" ud, er helkropstræning effektiv. Se på atleter som sprintere, gymnaster og kampsportudøvere: alt på deres krop er nogenlunde lige veltrænet. Hvis det er det resultat, du er ude efter, har du stor fordel af at kombinere de klassiske basisøvelser, der aktiverer næsten hele kroppen, med andre mere komplekse øvelser, der udfordrer kroppens mobilitet, stabilitet og balance.