Alt om antioxidanten Astaxanthin

Astaxanthin er et kraftigt pigment og en meget potent antioxidant, som findes i blandt andet alger, fisk og skaldyr. Forskere har set, at astaxanthin kan have positive virkninger i forbindelse med blandt andet diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og inflammation. Men hvordan fungerer dette spændende stof egentlig?

• Hvad er astaxanthin?
• Hvordan virker astaxanthin i kroppen?
• Sundhedseffekter

Hvad er astaxanthin?

Astaxanthin er en xantofyl, et gult farvepigment bestående af kulstof, brint og ilt, der findes i planter. Xantofyl og karotener er de to grupper, der tilsammen udgør en større gruppe af stoffer, der kaldes karotenoider. Karotenoider er en meget stor gruppe af stoffer, og der er over 600 kendte i naturen, hvoraf en af de mest kendte er betakaroten. Astaxanthin findes i flere alger, blandt andet Haemaococcus pluvialis, Chlorella zofingiensis, Chlorococcum og Phaffia rhodozyma samt gær, laks, krill, rejer, krabber og ørred. Algen Haemaococcus pluvialis producerer astaxanthin som beskyttelse ved stress i form af for eksempel høje temperaturer, stærkt lys, kvælstofmangel og høj saltkoncentration (1).

Hvordan virker astaxanthin i kroppen?

I modsætning til mange andre karotenoider har astaxanthin ingen pro-vitamin A-aktivitet i kroppen. Det betyder, at stoffet ikke kan omdannes til aktivt A-vitamin efter behov, som for eksempel betakaroten kan.

Astaxanthin består altså af kulstof, brint og ilt i en lang kæde, ikke helt ulig en fedtsyre. I hver ende er der en ringstruktur, og flere steder i kæden er kulstofferne bundet sammen med dobbeltbindinger. Midt i kæden findes en speciel type dobbeltbinding, og det er denne, der giver astaxanthin dens karakteristiske rødaktige farve. Denne dobbeltbinding fungerer også som antioxidant, og ved at donere elektroner til ustabile frie radikaler kan astaxanthin hjælpe med at omdanne radikalerne til stabile forbindelser, der ikke skader cellerne. Noget, der gør astaxanthin relativt unikt, er, at det kan binde til cellemembraner både indefra og udefra, hvilket betyder, at det kan beskytte hele cellemembranen mod frie radikaler (1). Astaxanthin anses for at være en af de karotenoider, der har den bedste evne til at beskytte celler, fedtstoffer og proteiner i cellemembraner mod skader forårsaget af frie radikaler. Det er altså en meget potent antioxidant.

Strukturelt ligner astaxanthin en hel del fedtsyrer, og både astaxanthin og andre karotenoider absorberes ligesom fedtsyrer i kroppen. Absorptionen af karotenoider bliver bedst, hvis de spises sammen med fedt, og et for lavt fedtindtag gør, at absorptionen forringes. Når vi har spist astaxanthin, og det har passeret gennem spiserøret og maven, blandes det med galden i tolvfingertarmen for at danne små fede dråber kaldet miceller. Micellerne, der nu altså har astaxanthin indesluttet, absorberes af tarmcellerne, som derefter inkorporerer astaxanthinet i såkaldte kylomikroner. Kylomikronerne nedbrydes derefter af et enzym, hvorefter de frigives til lymfevæsken. De brugte kylomikroner transporteres til leveren. Her kobler astaxanthinet sig sammen med såkaldte lipoproteiner (fedtransportører), der transporterer astaxanthinet ud til kroppens forskellige væv.

Astaxanthin har indtil videre ikke kunnet kobles sammen med nogen bivirkninger, når det indtages med mad (1). Det fedtopløselige farvestof ophobes i kroppens væv, men der er ikke set nogen toksiske effekter af dette. Et overdreven indtag har vist sig at kunne give en gulrød pigmentering af huden hos dyr. For bedst effekt bør man indtage astaxanthin sammen med omega-3-rige fødevarer som chiafrø, hørfrø, fisk, valnødder og mandler. Den anbefalede daglige dosis er 2-4 mg. Hos voksne mennesker har man ikke kunnet se nogen bivirkninger ved doser op til 6 mg om dagen.

Sundhedseffekter

Astaxanthin har en unik struktur, der tillader den at befinde sig både på indersiden og ydersiden af cellemembranen. Astaxanthin har derfor en meget god evne til at beskytte mod blandt andet frie radikaler og oxidativt stress. Flere studier har vist, at astaxanthin kan have interessante sundhedseffekter, blandt andet ved at forhindre oxidation af fedtsyrer (1). Nedenfor kan du læse mere om de forskellige sundhedseffekter, man hidtil har kunnet forbinde med astaxanthin.

Inflammation

Som antioxidant har astaxanthin evnen til at modvirke inflammation (1). Man har set, at ekstrakter fra både Haematococcus og Chlorococcum kan reducere mængden af bakterier hos mus, der er inficeret med Helicobacter Pylori (mavebakterie). Man har også set, at astaxanthin kan øge immunresponsen hos unge voksne mennesker. En anden undersøgelse viste, at astaxanthin og andre karotenoider fra Haematococcus kunne give en beskyttende effekt mod inflammation i blandt andet nyrer og øjne (1). Hos mennesker har man set, at aktiviteten hos en type immunceller kaldet naturlige dræberceller steg med astaxanthin, og disse celler kunne opsøge og destruere celler, der var inficeret med virus. Astaxanthin har også vist sig at kunne øge antallet af T- og B-celler, som ligesom dræbercellerne er immunceller. Endelig har man også set, at astaxanthin kan sænke niveauerne af C-reaktivt protein, som er et protein, der stiger ved infektion. Dette antyder, at astaxanthin kan have en infektionshæmmende effekt.

Diabetes

Hos mange diabetespatienter er niveauerne af oxidativ stress relativt høje (1). Dette skyldes hyperglykæmi (højt blodsukker), som igen skyldes, at de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen ikke fungerer, som de skal, og at insulinniveauerne deraf er for lave. Astaxanthin har vist sig at kunne forbedre niveauerne af både glukose og insulin i blodet og også beskytte de insulinproducerende celler mod at blive skadet af glukose. Som nævnt ovenfor kan astaxanthin beskytte celler i nyrerne mod inflammation, og dette kan være særlig interessant for diabetikere. Har man diabetes, er det relativt almindeligt, at nyrernes nefroner tager skade og nedbrydes, men det er altså vist, at astaxanthin kan modvirke denne nedbrydning af celler i nyrerne.

Hjerte- og karsygdomme

Hjerte- og karsygdomme er kendetegnet ved oxidativt stress og inflammation, og med tanke på, hvad der er beskrevet ovenfor i artiklen, er det måske ikke overraskende, at antioxidanten astaxanthin kan have positive effekter ved hjerte- og karsygdomme (1). Effekter er blevet set både i dyremodeller og hos mennesker. Hos mus så man, at blodgennemstrømningen i arterier steg, og hos mennesker har man set, at blodplader, der blev behandlet med astaxanthin, fik højere niveauer af kvælstofoxid, som virker blodkarsudvidende. Hos kaniner så man, at astaxanthin kunne forhindre proteinoxidation forårsaget af for høje kolesterolniveauer.

Referencer

[1] Ambati RR, Phang SM, Ravi S, Aswathanarayana RG. Astaxanthin: sources, extraction, stability, biological activities and its commercial applications ? a review. Mar Drugs. 2014 Jan 7;12(1):128-52