Alt om BMI - Body Mass Index

BMI er et indirekte mål for kropsfedt, som blandt andet bruges i sundhedsvæsenet og er baseret på din højde og vægt. I denne artikel kan du læse mere om BMI, hvor pålideligt det er, hvordan man beregner det, samt om andre metoder, der bruges til at vurdere kropsfedt og kropssammensætning i forskningsverdenen.

• Hvad er BMI?
• Hvordan beregner man BMI?
• Hvordan fastlægges BMI i forskningsverdenen?

Hvad er BMI?

BMI står for Body Mass Index og er et mål for kropsfedt baseret på højde og vægt. Dette mål fungerer bedst for voksne mænd og kvinder, og man bør være forsigtig, når man bruger det på børn. BMI defineres som kroppens masse divideret med højden i anden og skrives derfor som kg/m². Med andre ord beregner man, hvor meget en person vejer pr. kvadratmeter. Derfor viser BMI kun indirekte, hvor meget kropsfedt man bærer rundt på, men man har set, at BMI korrelerer rimeligt godt med mere direkte målemetoder for kropsfedt såsom skinfold, bioelektrisk impedans m.m. Du kan læse mere om dette senere i artiklen.

BMI bruges både i sundhedsvæsenet og i forskning som en relativt enkel måde at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller har fedme. Fedme betyder, at man er meget overvægtig, og risikoen for hjerte-kar-sygdomme samt andre fedmerelaterede sygdomme er betydeligt større ved fedme, men risikoen er allerede forhøjet ved overvægt.

Man skal dog tage hensyn til den enkeltes kropsform/kropstype, når man bruger BMI. Er personen for eksempel meget muskuløs, kan BMI være misvisende, da muskelmassen udgør en del af kropsvægten. Når det gælder børn, kan man bruge noget, der kaldes ISO-BMI, for at få et bedre skøn. ISO-BMI beregnes på samme måde som det almindelige BMI, men man har andre og varierende grænser for, hvad der er normalvægt, afhængigt af alder og køn. Som voksen bør man dog stadig være varsom med at se børns BMI sort/hvidt, og BMI bør kun ses som en rettesnor og skal altid bruges sammen med andre mål som taljemål, kropsform og muskelbygning. I denne artikel taler vi om BMI for voksne, og i tabellen herunder vises de BMI-intervaller, der anvendes for voksne individer.

Hvordan beregner man BMI?

Nedenfor følger et eksempel på, hvordan BMI typisk beregnes i for eksempel sundhedsvæsenet.

Kalle vejer 89,5 kg og er 176 cm høj og vil vide, hvilket BMI han har. Han sætter sig ned og beregner det ved at indsætte sin vægt og sin højde i formlen: vægt (kg)/ [højde (m)]². Det ser således ud på hans papir: 89,5 kg/ (1,76 m)² = 89,5 kg/ 3,1 m² = 28,9 kg/m²

Et BMI på 28,9 kg/m² indikerer altså, at Kalle er overvægtig, men hvis Kalle træner meget og er meget muskuløs, stemmer disse værdier muligvis ikke, hvilket man skal tage højde for. Er man muskuløs, findes der andre måder at måle sit kropsfedt på, som er mere pålidelige; dem kan du læse mere om nedenfor.  

Hvordan fastlægges BMI i forskningsverdenen?

I forskningsverdenen bruges blandt andet den type beregnet BMI, vi har talt om tidligere i denne artikel, men ofte anvendes også andre typer målemetoder til at beregne kropsfedt, som anses for mere sikre. Det kan for eksempel være skinfold, bioelektrisk impedans, kropssammensætningsmåling via hydrostatisk vejning (undervandsvejning) eller BodPod (luftvolumen-pletysmografi).

Skinfold måles ved hjælp af en kaliper, som man "klemmer" hud og fedt med. Ved at gøre dette får man et mål for, hvor meget man får fat i, hvilket kan bruges til at beregne kropsfedt. Når man gør dette, plejer man at klemme et par forskellige steder: for- og bagside af overarmen, ved overkroppen, på lårene og lige under skulderbladet. Fordele ved dette er, at det er enkelt, sikkert, billigt, at kaliperen er let at tage med, samt at det går hurtigt, hvis man er vant til at bruge en kaliper. Ulemper kan være, at metoden ikke er lige så præcis som de andre metoder, vi gennemgår nedenfor, og at det kræver stor rutine at bruge en kaliper for at få mere præcise resultater. Desuden er det meget svært at bruge skinfold-metoden på personer med svær overvægt.

Bioelektrisk impedans-udstyr (BIA) sender en lille, umærkelig og sikker elektrisk impuls gennem kroppen, og man kan på den måde måle modstanden. Fedt bidrager til en større modstand end muskelmasse og vand, og ved hjælp af denne modstand kan man derefter beregne et skøn over fedtprocenten. Fordelene ved dette er, at det er sikkert, enkelt, relativt billigt og hurtigt. Ulemper kan være, at udstyret er lidt vanskeligt at kalibrere, og at resultaterne ikke er lige så sikre som ved andre metoder, især for personer med svær overvægt. At det ikke er lige så præcist som andre metoder, skyldes delvist, at man oftest måler kropssammensætningen i den ene halvdel af kroppen. Bruger man en BIA-vægt, måler man fortrinsvis fedtprocenten i den nedre del af kroppen, mens et BIA-måleinstrument, man holder i hænderne, overvejende måler fedtandelen i overkroppen.

Hydrostatisk vejning eller undervandsvejning, som det almindeligvis kaldes, er baseret på Arkimedes' princip, som beskriver den kraft, der påvirker et legeme, der sænkes ned i en væske, og at opdriftens størrelse er proportional med det volumen, der fortrænges af det legeme, som sænkes ned i væsken. Man kan bruge dette princip til at fastslå en persons fedtprocent, da densiteten af fedtmasse og fedtfri masse er konstant. Muskler og knogler har en større densitet end vand, mens fedt har en lavere densitet end vand. Dette betyder altså, at muskler synker, og fedt flyder; derfor vejer en person med mere fedt mindre under vand, og på den måde kan man ved hjælp af formler beregne kropssammensætningen på en meget god måde med undervandsvejning. Fordelen ved undervandsvejning er, at det er en meget præcis teknik, dog tager det ret lang tid, og det er svært at bruge teknikken på børn og ældre personer.

Luftvolumen-pletysmografi (BodPod) bruger lignende principper som undervandsvejning, men kan udføres i luft i stedet for under vand. Personen, hvis kropssammensætning skal måles, sidder i badetøj og badehætte i en lille kapsel (BodPod). Maskinen estimerer derefter kropsvolumen baseret på forskellen i lufttryk, når kapslen er tom, og når der sidder nogen i den. Fordelene er, at det går ret hurtigt, at resultaterne er nøjagtige, at det er sikkert, og at metoden også kan bruges på børn, ældre og gravide personer. Ulempen er, at denne type måleudstyr er meget dyrt, og derfor er det også ret dyrt for dig som privatperson at få foretaget en BodPod-måling.