Fordelene ved lecithin
Lecitin findes i kroppens alle celler, men i størst mængde i vitale organer som hjerne, lever og nyrer. Lecitin er blevet vist at være vigtigt for transporten af kolesterol i kroppen, og man mener også, at det kan have effekter på korttidshukommelsen. I denne artikel vil du lære mere om lecitinets egenskaber og anvendelsesområder.
- Hvad er lecitin?
- Effekter i kroppen?
- Anvendelsesområder
Lecitin som tilskud
Hvad er lecitin?
Kemisk set tilhører lecitin fosforsyreestre. Navnet kommer fra det græske ord for æggeblomme, lekitho. Lecitin kan forenklet siges at være et fedtstof og findes i alle kroppens celler. Lecitin findes i cellernes cellemembran og i vitale organer som hjernen, leveren, knoglemarven og nyrerne.
Lecitin består af cholin og inositol, som begge er vitaminlignende stoffer. Desuden indgår fosfor, fosfatider og fosforsyre. Naturligt findes lecitin i æggeblommer, men ved fremstillingen af lecitin anvendes sjældent æg. I stedet udvindes lecitin som et biprodukt, når soja forarbejdes til dyrefoder. Selvom dyrefoder er den primære kilde til lecitin, kan det også udvindes fra raps- og solsikkefrø. Lecitin kan også udvindes fra animalsk fedt, selvom det ikke er så almindeligt. Lecitin findes udover i æggeblommer også i hvede, kød, sojabønner, peanuts, majs, lever og havre.
Afhængigt af om lecitin har animalsk eller vegetabilsk oprindelse, adskiller egenskaberne sig lidt. Animalsk lecitin er tykkere i konsistensen, mens den vegetabilske er mere flydende. Desuden adskiller fedtsyreindholdet sig, da det animalske lecitin indeholder mere mættet og enkeltumættet fedt, mens det vegetabilske indeholder flere umættede fedtsyrer.
Effekter i kroppen
Lecitin deltager blandt andet i produktionen af det gode kolesterol (HDL) i kroppen. Det bidrager også til at emulgere serumkolesterolet, hvilket mindsker risikoen for, at det sætter sig i karvæggene. Lecitin kan således påvirke kolesterolniveauerne i kroppen, og ved at deltage i produktionen af transportproteiner samt i selve transporten af fedt kan det også have en positiv effekt på fedtlagringen i leveren.
Lecitin er dog ikke udelukkende et stof for hjertet og karene. En stor del af hjernens vægt udgøres af lecitin, hvilket giver tydelige signaler om, at det er et stof, der er vigtigt for hjernens funktion. Man mener blandt andet, at lecitin deltager i produktionen af myelin, som omgiver nervefibrene og får signalerne til at komme frem hurtigere. Desuden tror man, at lecitin spiller en rolle i korttidshukommelsen og kan bidrage til at forbedre denne.
Anvendelsesområder
Det største anvendelsesområde for lecitin er som emulgerings- og antioxidantmiddel, primært i fødevarer, men også i kosmetik og hudplejeprodukter. I fødevarer må lecitin, som går under navnet E322, anvendes uden mængdebegrænsning i alle de fødevarer, hvor det er tilladt som tilsætningsstof. Almindelige produkter, hvor lecitin indgår, er margarine, kager og chokolade. Når det kommer til hudpleje, anvendes lecitin blandt andet i balsam, hvor det har en antistatisk effekt. Desuden er det almindeligt som emulgeringsmiddel i produkter til tør og/eller sensitiv hud.
Af hensyn til personer, der er allergiske over for ærter, bønner og peanuts, skal kilden til lecitin altid oplyses på produktet. Da lecitin meget sjældent fremstilles af æg, er det oftest ikke et problem for æggeallergikere at spise produkter, der indeholder lecitin.
Lecitin sælges også som kosttilskud, ofte i form af solsikke lecitin. Kosttilskud med lecitin markedsføres primært som et produkt for hjernen og hukommelsen, og lecitinpulver blandes let i en smoothie eller juice som et dagligt tilskud af lecitin.