Guide: Tilsætningsstoffer og E-numre

Det er ikke helt usædvanligt, at E-numre forbindes med noget dårligt eller ligefrem farligt, men faktum er, at de fleste fødevarer og kosttilskud indeholder et eller flere såkaldte E-numre for blandt andet at bidrage til en øget holdbarhed, så vi ikke bliver syge, når vi indtager produktet. Her kan du læse mere om, hvad disse E-numre er, hvilke regler der findes for dem, og hvad de bruges til.

• Hvad er E-numre?
• Forskellige E-numre

Hvad er E-numre?

E-numrene kan sammenlignes med et ID-nummer, som alle fødevaretilsætningsstoffer får, når de er godkendt af EFSA (European Food Safety Authority) og EU-kommissionen til brug i fødevarer (inklusive kosttilskud) i Europa. Disse tilsætningsstoffer er opdelt i forskellige typer; farvestoffer, sødestoffer, konserveringsmidler, stabilisatorer, antioxidationsmidler, overfladebehandlingsmidler, surhedsregulerende midler, emulgatorer med mere.

Producenten kan selv vælge mellem at angive selve E-nummeret eller at skrive stoffets navn, men funksjonsnavnet skal altid angives for at lette forbrugeren. Alle E-tilsætningsstoffer er nøje testet for toksicitet og sikkerhed for at sikre, at de er helt sikre på markedet. For yderligere sikkerhed og for at reducere unødig anvendelse af tilsætningsstoffer findes der også diverse regler for, hvordan man må bruge tilsætningsstofferne ved fødevareproduktion.

Farvestoffer

Der er hovedsageligt tre grupper af farvestoffer; naturligt forekommende, halvsyntetiske og syntetiske. De naturligt forekommende farvestoffer udvindes fra vegetabilske eller animalske produkter. Der findes også de farvestoffer, der er naturligt forekommende, men fremstilles syntetisk og kaldes naturidentiske. Syntetiske farver fremstilles helt kemisk, men de halvsyntetiske farvestoffer kan fremstilles ved at behandle naturligt forekommende stoffer kemisk.

Farvestoffer bruges primært til at give en fødevare sin naturlige farve tilbage, hvis den er blevet påvirket af eksempelvis forarbejdning, gøre en farveneutral fødevare mere attraktiv eller tilføre farve til fødevarer, der helt mangler farve.

Sødestoffer

Alle sødestoffer, der må anvendes som fødevaretilsætningsstoffer, er vurderet at være helt sikre, og de fleste af dem har været på vores marked i lang tid. Ifølge loven må sødestoffer kun bruges i eksempelvis light sodavand og fødevarer, hvor der ikke er tilsat sukker (lette produkter).

Konserveringsmidler

Konserveringsmidler anvendes for at forhindre, at en fødevare ødelægges hurtigt af bakterier, gærsvampe eller skimmel, som det normalt gør. At bakterier, gærsvampe og skimmel får lov til at vokse i en fødevare gør ikke kun, at maden smager og lugter dårligt, men kan også gøre fødevaren farlig at indtage. Dette skyldes, at bakterier og skimmel kan danne såkaldte toksiner (gifter).

Der findes i dag omkring 40 konserveringsmidler godkendt til brug i fødevarer, men der er også mange stoffer med konserveringseffekt, såsom salt, sukker og ethanol. Disse sidstnævnte betragtes dog ikke som tilsætningsstoffer.

Konsistensgivere

Der findes flere forskellige slags tilsætningsstoffer, der anvendes til at påvirke en fødevares konsistens og er inddelt i tilsætningsstofgrupperne emulgator-, stabilisations-, fortyknings- og geleringsmidler. Mange sådanne tilsætningsstoffer bruges ofte i hjemmet til madlavning uden vi tænker over det. Eksempler på dette er kartoffelmel, gelatine og pektin.

Emulgatorer bruges til at reducere overfladespændingen mellem to stoffer, der normalt ikke kan blandes. Et enkelt eksempel på en sådan løsning er vand og olie. Dette løses ved at tilføje et tredje stof, der er både hydrofilt og hydrofobt som lecitin. Lecitin er et fosfor- og kvælstofholdigt fedtstof (en fosfolipid), der findes naturligt i kroppens celler.

Stabiliseringsmidler er stoffer, der anvendes til at opretholde en fødevares fysiske tilstand og bruges til flere forskellige formål. Et eksempel på dets anvendelse er i færdige mayonnaiser for at forhindre, at emulsionen skiller sig.

Fortyknings- og geleringsmidler anvendes til at give en mere viskøs form af den fødevare, de tilsættes i. Mange af disse tilsætningsstoffer udvindes fra naturlige kilder som eksempelvis kartoffel og rismel. Nogle gange anvendes nu også kemisk behandlede naturlige stoffer som fortykningsmidler. Det kan eksempelvis være stoffer, der stammer fra visse typer alger.

Modificeret stivelse har en dårlig klang i manges ører og forveksles let med GMO (genmodificerede fødevarer). Modificeret stivelse er dog blot stivelse, der er ændret gennem kemiske processer for at udvinde forskellige egenskaber og er altså ikke genmodificeret.

Antioxidationsmidler

Antioxidationsmidler tilsættes for at forhindre harskning af fedt eller for at stoppe fødevarer med frugt i at blive brune og misfarvede. Ud over dette kan et antioxidationsmiddel hjælpe med at forhindre ødelæggelse af følsomme vitaminer såsom for eksempel vitamin A og D. Antioxidationsmidler er ofte vitaminer eller mineraler med antioxidativ funktion. Vitamin E er for eksempel et meget almindeligt antioxidationsmiddel i olier, mens ascorbinsyre (vitamin C) er almindeligt anvendt i frugtbaserede fødevarer.

Surhedsregulerende midler

Til de surhedsregulerende midler hører syrer og baser, der anvendes til at opnå den rette pH i en fødevare. Syrer bruges til at øge surheden, mens en base bruges til at mindske surhedsgraden. Dette gøre man blandt andet fordi, at en opløsnings pH har en direkte påvirkning på forskellige kemiske reaktioner. Med hjælp af et surhedsregulerende middel kan man altså påvirke disse kemiske reaktioner til ens fordel. De syrer og baser, der anvendes i fødevarer, anvendes i meget små mængder og i en meget fortyndet form. Derfor er de helt harmløse at indtage.

Andre tilsætningsstoffer

Klumpeforebyggende midler er en type tilsætningsstof, der anvendes i fødevarer og kosttilskud i pulverform for at forhindre, at de klumper sammen, hvis de udsættes for lidt fugt.

Smagsforstærkere anvendes i færdigretter, der indeholder proteinrige produkter som kød for at styrke smagen og lugten.

Overfladebehandlingsmidler kan bruges til at give en fødevare en glansfuld overflade, men kan også bruges til at beskytte en fødevare mod skimmelvækst. Overfladebehandlingsmidler er derfor almindelige i kosttilskud for at give glans til kapsler, så de bliver lettere at sluge, og for at beskytte tilskuddet mod skimmel.