Sådan påvirker sødemiddel kroppen

Sødestoffer i stedet for sukker har siden deres introduktion fuldstændigt fyldt vores butikshylder med forskellige fødevarer, og debatten om deres eksistens har været både voldsom og langvarig. Meningerne er delte, og spørgsmålet består: Er det farligt?

• Sødestoffernes baggrund
• Hvilke sødestoffer findes?
• Grænseværdier
• Farligt eller ej?

Sødestoffernes baggrund

Årsagen til at udvikle alternativer til sukker var primært for at reducere tandproblemer, fordi det var billigere at producere, og for at skabe alternativer for diabetikere. Sødestoffer blev dog hurtigt populære blandt almindelige mennesker for at reducere kalorieindtaget og tabe sig. At kunne nyde søde sager uden at tage på var en ren lykke for mange, men glæden blev hurtigt erstattet af bekymring, da rygter om kræft begyndte at sprede sig.

Alle sødestoffer skal godkendes af Fødevarestyrelsen og SCF (Scientific Committee for Food), før de må anvendes i fødevarer. Der tages højde for mange aspekter, men en grundlæggende betingelse er, at det skal gavne forbrugeren og ikke kun producenten.

Forskellige sødestoffer

I daglig tale skelner vi mellem sødestoffer som kunstige og naturlige og klassificerer dem ofte efter, hvor mange kalorier de indeholder, og hvor søde de er i forhold til almindeligt sukker.

Blandt naturlige sødestoffer tælles sukkeralkoholer, som udvindes fra almindeligt sukker, fx fra frugt. Almindelige sukkeralkoholer er sukrin, erythritol og xylitol. Sukrin indeholder ingen kalorier og er ikke skadelige for tænderne, hvorfor det er den mest almindelige i fri form og et alternativ for dem, der lever efter en lavkulhydratkost.

Sødning fra sukkeralkoholer

 

Sukrin

 

Sukrin Gold

En nyhed blandt de naturlige sødestoffer er steviolglycosider, som til daglig ofte bare kaldes stevia. Det er et ekstrakt fra den sydamerikanske steviaplantes blade, og sødemidlet er ca. 300 gange sødere end sukker. På grund af dets ekstreme sødme blandes det i dag ofte med andre typer sødestoffer for at få en mildere smag, fx erythritol.

Sødning med stevia

 

Nicks Stevia Drops

 

Stevia Drops

 

Sukrin+

Kunstige sødestoffer begyndte at blive udviklet tidligt, men fik stor gennembrud i 1980'erne. Aspartam, acesulfam-K, og sucralose er nogle af de aller mest almindelige, der bruges i fødevarer og som også har mødt mange modstandere. Aspartam består af aminosyrerne phenylalanin og asparaginsyre og er ca. 150-200 gange sødere end sukker. Aspartam er blevet meget undersøgt, men har ikke vist sig at have nogen kræftfremkaldende effekt. Ligeledes har acesulfam-K aldrig vist sig at være farligt og forekommer ofte sammen med aspartam i fx drikkevarer og slik.

Sucralose er ca. 500-600 gange sødere end sukker og begyndte at blive brugt som svar på rygterne om aspartam, da det ikke har nogen kendte sundhedsrisici, men har på det seneste været genstand for debat omkring miljøpåvirkning. Vi kan nemlig ikke optage sucralose i kroppen, så det ryger direkte ud i naturen, hvor det nedbrydes meget langsomt.

Grænseværdier

Fødevarestyrelsen* har fastsat grænseværdier for et acceptabelt dagligt indtag, hvor alt forbrug under dette bør være risikofrit for toksiske effekter. ADI-værdien er fastlagt ud fra dyredata og beregnes med en sikkerhedsfaktor på 100.

*ADI= Acceptabelt dagligt indtag i mg/kg kropsvægt/dag

** Sukrose= Antal gram sukrose (sukker) som ADI-værdien svarer til i sødningseffekt.

Som du kan se i tabellen, er det altså godkendt at indtage op til 40 mg/kg kropsvægt per dag af aspartam, hvilket svarer til næsten 2,5 gram aspartam per dag for en person, der vejer 60 kg. Da det er op til 200 gange sødere end sukker, svarer det til en sødningseffekt på 480 gram almindeligt sukker. Disse grænseværdier er med andre ord meget generøst fastsat.

Farligt eller ej?

Aspartam er en af de mest undersøgte fødevaretilsætningsstoffer i dag, hvor man i de fleste tilfælde har brugt forsøgsdyr. Ingen studier har kunne påvise hverken en kræftfremkaldende effekt eller reproduktionsproblemer hos dyrene. En undersøgelse**, hvis resultater fik skeptikerne til at hælde vand på deres mølle, var en omtalt aspartam-undersøgelse i begyndelsen af 2000-tallet, som hævdede at rotterne senere døde af kræft. Det handlede om en livslang undersøgelse, hvor rotterne fik enorme mængder aspartam dagligt, op til 8 gram/kg, svarende til ca. 2400 dåser light sodavand per dag for os. Undersøgelsens ubegribelige overdosis og at rotterne allerede havde visse sundhedsproblemer har efterfølgende fået skarp kritik fra EFSA (European Food Safety Authority). I betragtning af at fødevarer sødet med aspartam har været brugt i næsten et halvt århundrede uden at noget andet har indikeret fare, mener man i dag, at det er helt ufarligt at anvende.

Når vi overvejer brugen af sødestoffer, bør vi tage med i betragtningen, at sødestoffer er så meget sødere end sukker, at vi ikke behøver spise lige så store mængder, før vi er tilfredse. Det er med andre ord svært at indtage så meget sødestof, at det forårsager problemer.

Selvom ingen studier har vist, at kunstige sødestoffer er farlige, er holdningerne stadig delte. Modstandere argumenterer for, at de sender forkerte signaler til kroppen, som minder om dem sukker giver, og derfor ikke er et bedre alternativ. Hvad sødestoffer kan forårsage i vores hverdag, og en af grundene til at du bør begrænse dit forbrug, er deres indvirkning på tarmfunktionen. Fødevarer med højt indhold af sødestoffer kan nogle gange i deres advarselstekst angive, at produktet kan have en afførende virkning i for stor mængde, hvilket i nogen grad kan forstyrre tarmfloraen.

Hvad bliver konklusionen på dette? Hvor meget sødestof du vil og kan spise, afhænger selvfølgelig af formålet for dit forbrug. Har du eksempelvis en umættelig trang til sødt, kan det være en idé at prøve at vænne sig af med den søde smag generelt for at komme problemet til livs. Uanset formål er det sandsynligvis bedst at vælge sødestoffer de gange, du ellers ville have spist sukker og vil undgå det, men ikke ukritisk indtage fødevarer med sødestoffer, men begrænse det til særlige lejligheder eller når sukker gør en produkt ineffektiv.

Referencer:

*Riksmaten 97. Becker W, Fødevarestyrelsen.

** Life-Span Exposure to Low Doses of Aspartame Beginning during Prenatal Life Increases Cancer Effects in Rats. Soffritti, Belpoggi, Tibaldi, Degli, Lauriola. 2007.