Mine sider
Mine sider
Inspirerende læsning | Kost & kosttilskud | Træning | Opskrifter | Ambassadører

Sådan påvirker hvidløg sundheden

Hvidløg er en populær smagsgiver i mad og brød og har været anvendt siden tidernes morgen. Hvidløg er længe blevet brugt til at modvirke forkølelse, men faktisk kan den duftende løg også have positive effekter på blodtryk og blodfedt.

  • Kort om hvidløg
  • Hvad indeholder hvidløg?
  • Hvidløgens sundhedseffekter

Kort om hvidløg

Hvidløg (Allium sativum) tilhører liljefamilien og er en løgplante med en lang historie. I Danmark blev løget dyrket allerede i vikingetiden, og i middelalderen brugte man hvidløg til at behandle pest. Det menes, at hvidløg oprindeligt stammer fra Central- eller Vestasien, og det vides, at den blev brugt i Kina og i det nuværende Tyrkiet, Irak og Iran for tusinder af år siden. Også i Egypten har hvidløg været anvendt som sundhedsbringende føde, blandt andet under opførelsen af pyramiderne. I det gamle Grækenland blev hvidløg brugt af soldater for at give styrke og modstandskraft mod infektioner. At hvidløg har positive effekter på sundheden og besidder antibakterielle egenskaber har man altså vidst længe, men det er først i moderne tid, at man har kunnet bevise dette videnskabeligt.

Hvidløg ligger i en skål og på et bord.

Hvad indeholder hvidløg?

Hvidløg indeholder en række forskellige stoffer, herunder vitaminer og svovlforbindelser. Det er de forskellige svovlforbindelser, der giver hvidløg dens karakteristiske lugt, og mængden af disse forbindelser varierer alt efter, hvordan hvidløget deles (knuses, presses, hakkes osv.) og tilberedes. Når hvidløgsfed presses eller knuses, fremtræder de forskellige forbindelser tydeligere, og det bliver også lettere for stofferne at virke. For at få størst mulig effekt af hvidløget bør man ikke tilsætte det til mad, der har for høj temperatur; anbefalingen er at undgå at tilsætte hvidløg til mad, der er varmere end 40 grader.

Hvidløgsfed indeholder store mængder af forbindelser, der kaldes gamma-glutamylcysteiner. Når disse forbindelser hydrolyseres eller oxideres, dannes et stof kaldet alliin. Alliin spaltres videre af et enzym kaldet allinase for at danne et stof kaldet allicin. Allicin og andre lignende forbindelser nedbrydes derefter til andre forbindelser, kaldet DAS, DAT og DADS. Nogle gamma-glutamylcysteiner omdannes til S-allylcystein (SAC), som sammen med DAS, DAT og DADS bidrager til mange af de sundhedsmæssige fordele, der kan forbindes med hvidløg.

Udover disse mere avancerede kemiske stoffer indeholder hvidløg også flere vitaminer og mineraler, herunder vitamin C og K samt mineralerne calcium, jern, magnesium, kalium, fosfor, natrium og zink.

Hvidløgens sundhedseffekter

Mange af hvidløgets sundhedseffekter kan tilskrives de stoffer, der blev præsenteret i afsnittet ovenfor, det vil sige allicin, DAS, DAT, DADS og SAC. Allicin har antibakterielle egenskaber, som forklares ved, at allicin kan påvirke et enzym, der regulerer fedtsyrermetabolismen i bakterier. Vores forfædre tog altså ikke fejl, da de brugte hvidløg til at forebygge og behandle infektioner for tusinder af år siden. Det er dog vigtigt at påpege, at de fleste studier er udført på mus, rotter eller kaniner, og kun få er udført på mennesker. Med andre ord kan man ikke være helt sikker på, at hvidløg har samme effekt på mennesker, selvom der findes studier, der indikerer det.

Stofferne, der kaldes DAS, DAT og DADS, har vist sig at kunne hjælpe med at sænke niveauet af kolesterol og triglycerider i blodet hos personer, der lider af forhøjede blodfedtstoffer (1). For at opnå denne effekt siges det, at man bør spise 2 g frisk hvidløg om dagen, hvilket svarer til omtrent et hvidløgsfed om dagen. Svovlforbindelser som DAS, DAT og DADS har også vist sig at kunne sænke blodtrykket hos personer med forhøjet blodtryk. Dette skyldes, at de ser ud til at kunne påvirke koagulationstiden i blodet og gøre det mere letflydende, hvilket i sin tur bidrager til at sænke blodtrykket og reducere risikoen for blodprop. For at opnå en blodtryksreducerende effekt af hvidløg bør man spise omtrent et fed om dagen.

Hvidløg har i studier vist sig at kunne påvirke kroppens immunceller samt påvirke udskillelsen af såkaldte cytokiner i kroppen (1). Cytokiner er en type signalmolekyler, der produceres af immunsystemet og binder sig til receptorer på forskellige celler i kroppen. Dette giver i sin tur anledning til en eller anden form for respons, eksempelvis kan cytokiner igangsætte en inflammation i kroppen, eller regulere vækst eller sårheling. Cytokinaktivering forårsaget af stoffer i hvidløg leder sandsynligvis til aktivering af cytokiner, der påvirker immunsystemet.

I dag findes hvidløg i mange former. I supermarkedet finder vi frisk hvidløg og krydderiglas med hvidløgspulver. I helsekostbutikken er der også kapsler og tabletter med hvidløg, ofte i højere koncentrationer end man får fra hvidløgspræget mad.

Produkter med hvidløg

 
Hvidløg Ekstrakt
 
Kyolic Original
 
Hvidløgskapsler

Hvidløg har i dag ingen kendte bivirkninger, bortset fra den måske mindre behagelige lugt. Man bør dog aldrig bruge hvidløg i stedet for almindelig medicin til at behandle for eksempel forhøjet blodtryk eller højt kolesterol. Man bør heller ikke kombinere et højt indtag af hvidløg med foreskrevne lægemidler mod disse lidelser. Hvidløg ser ud til at have flere positive sundhedseffekter, men bør ikke indtages i for store mængder af gravide. Tidligere blev hvidløg brugt til at fremkalde abort, og af sikkerhedsmæssige årsager bør gravide derfor være forsigtige med store mængder hvidløg.

Referencer

[1] Arreola R, Quintero-Fabián S, López-Roa RI, Flores-Gutiérrez EO, Reyes-Grajeda JP, Carrera-Quintanar L, Ortuño-Sahagún D. Immunomodulation and anti-inflammatory effects of garlic compounds. J Immunol Res. 2015;2015:401630

Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej