0 produkter
0 kr
Sådan fungerer betaglukaner
At fibre er godt for maven ved de fleste, men nogle typer fibre har langt flere fordele end blot at være mavevenlig kost. Betaglukaner er en sådan type, og forskning har vist, at de har positive virkninger på både kolesterol og blodsukker. Havre og byg er vores primære kilder til betaglukaner, men hvor meget skal man spise, og hvordan fungerer de egentlig?
- Hvad er betaglukaner?
- Betaglukanernes sundhedsmæssige virkninger
- Hvor meget skal man spise?
Hvad er betaglukaner?
Betaglukaner er en type vandopløselig fiber, der findes i havre og byg. Betaglukaner er i skaldelen af havrekornet, den del, der kaldes klid, og det anslås, at 6-8 % af havrekernen består af denne fibertype. I byg findes betaglukanerne i det, der kaldes kernekrop, det vil sige hoveddelen af kornet.
Havregryn, havreklid, havredrik (og andre mejeriprodukter lavet med havre som base) og bygmelsprodukter er eksempler på produkter, der indeholder betaglukaner. Havregryn er en basisvare i de fleste spisekamre og bruges til at lave traditionel havregrød, men bruges også ofte i bagværk og brød.
Men, hvad mange ikke ved, er at betaglukaner også findes i gær- og medicinske svampe, hvor de indgår i cellevæggene. Når man i daglig tale taler om betaglukaner, er det dog mest almindeligt at henvise til de, der findes i havre og byg. Betaglukaner fra svampe har dog flere interessante effekter, og nedenfor kan du læse mere om betaglukanernes sundhedsmæssige virkninger. Det er også sådan, at betaglukanernes sundhedsmæssige effekter adskiller sig alt efter, om de kommer fra kornsorter eller svampe.
Betaglukanernes sundhedsmæssige virkninger
Betaglukaner har vist sig at have positive effekter på kolesterolniveauerne. Da de er vandopløselige, danner de en gel, når de kommer i kontakt med vand. Når betaglukanerne når tyndtarmen, tager de gallsyrer med sig på deres vej videre til tyktarmen uden at gallsyrerne kan genoptages undervejs. Tab af gallsyrer skal kompenseres for, og det sker ved, at leveren producerer ny gallsyrer ved hjælp af kolesterol (LDL) fra blodet.
LDL-kolesterol er det såkaldte "dårlige kolesterol", og når leveren nyproducerer gallsyrer ved at bruge kolesterol, reducerer det niveauet i blodet. Dette har flere sundhedsmæssige fordele, da forhøjede niveauer af LDL-kolesterol medfører øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Betaglukanerne fra korn har også en anden sundhedseffekt, nemlig en langsommere stigning af blodsukkeret efter måltider. At betaglukanerne danner en gel i vand, betyder, at næringsoptagelsen fra tyndtarmen sker langsommere, hvilket forhindrer, at blodsukkeret stiger for hurtigt. Et stabilt blodsukker og et reduceret trang til søde sager har flere fordele.
Kigger man på betaglukaner fra svampe, ser man, at de har andre sundhedsmæssige påvirkninger end betaglukaner fra havre og byg. Som du kunne læse ovenfor, har de sidstnævnte især effekt på kolesterol og blodsukker, mens betaglukaner fra svampe primært påvirker immunsystemet. De gør dette ved at binde til receptorer på immunceller, primært makrofager, der findes i tyndtarmen. Makrofagerne internaliserer (indtager) derefter betaglukanerne, og inden i makrofagerne nedbrydes betaglukanerne til mindre komponenter. Fragmenterne optages ofte af andre immunceller, som derefter udløser en immunologisk respons. Resultatet er, at en eller anden type signalvej aktiveres, og at forskellige immunologiske molekyler frigives, afhængigt af hvilken type molekyle det er, hvilken reaktion der sker i kroppen.
Betaglukaner fra korn og svampe har altså to helt forskellige virkninger i kroppen, selvom de har samme navn og strukturelle opbygning. I dag er det almindeligt at støde på udsagn, der siger, at betaglukaner er godt for helbredet og hjertet, og da er det altså betaglukaner fra korn, der menes. I videnskaben er betaglukaner fra svampe dog et stort og vigtigt forskningsområde, og hvis man ikke ved, at der findes flere kilder til betaglukaner, kan man nemt blive forvirret, fordi de fysiologiske effekter adskiller sig så meget, som de gør.
Hvor meget har jeg brug for?
For at nyde godt af betaglukanernes positive effekter på blodsukker og kolesterol, skal man indtage cirka tre gram betaglukaner per dag. Det er også denne mængde, man har set evner at sænke kolesterolniveauerne. For at få tre gram betaglukaner skal man spise cirka to portioner havregrød om dagen, så at spise grød til morgenmad kan være en god idé, hvis man vil have betaglukaner i kosten.
Hvis man ikke er så vild med grød eller bare ønsker at supplere med ekstra betaglukaner, kan man vælge at tage et fibertilskud, der indeholder denne fibertype. Når man spiser mange fibre, er det vigtigt også at drikke meget vand for at undgå maveproblemer. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man indtager 25-35 g fibre om dagen, og man kan altså med fordel lade en del af fibrene komme fra netop betaglukaner.
