0 produkter
0 kr
Beta-caroten - sund hudfarve
Betacaroten er et stof, som er blevet populært blandt mange i de seneste år. I denne artikel gennemgår vi dets interessante effekter, og hvordan betacaroten blandt andet kan bidrage til en friskere og solkysset hud samt beskytte mod solens skadelige stråler. Vi gennemgår også, hvornår du bør begynde med betakaroten inden solsæsonen, og hvordan du bedst kan få gavn af effekterne.
Betacaroten er et populært stof at tage i forbindelse med solbadning for at få en frisk og solkysset hud.
Hvad er betacaroten, og hvad gør det i kroppen?
Betacaroten er sammen med andre carotener i frugt og grønt et forstadie til det livsvigtige A-vitamin. Det betyder, at kroppen kan omdanne carotener til A-vitamin, når der er behov for det. A-vitamin i færdig form findes kun i animalske produkter (fødevarer fra dyr), så man kan sige, at betacaroten er plante-vitamin A. Fordelen ved betacaroten i forhold til A-vitamin er, at betacaroten ikke kan overdoseres på samme måde, som A-vitamin kan. Betacaroten er et fedtopløseligt stof og ikke vandopløseligt. Det betyder, at der skal fedt til for at optage betacaroten ordentligt. Derfor er det vigtigt at få fedt sammen med betacarotentilskud eller betacarotenrige fødevarer for at maksimere optaget. Fedtmængden behøver ikke at være stor. At betacaroten er fedtopløseligt betyder også, at det lagres i kroppen i fedtvævet, hvilket har betydning for nogle af dets effekter, som vi ser nærmere på senere.
Hvor findes betacaroten naturligt?
Betacaroten findes i store mængder i gulerødder, og det er derfra ordet "caroten" stammer. Der er også flere andre planter, som indeholder betacaroten – for eksempel spinat, mango, græskar, sød kartoffel og grønkål. Når planterne varmebehandles, for eksempel ved kogning, bliver optaget af betacaroten fra dem højere, fordi cellerne brydes ned. Ellers har kroppen sværere ved at få adgang til betacarotenet. Rød palmeolie indeholder en stor mængde betacaroten og får også sin farve netop fra betacaroten.
Hvordan påvirker betacaroten huden?
Når man spiser carotener i overskud, lagres de i fedtvævet, hvoraf en stor del findes under huden. Det gør, at huden også får en anden nuance (1). Denne nuance er anderledes end den, man får af ren solbadning. Det har en gruppe forskere med David Ian Perrett i spidsen taget udgangspunkt i og undersøgt. Ud over at give huden en mere sund farve beskytter betacaroten også mod solen (2). Har man tilstrækkelige niveauer af betacaroten i kroppen, bliver man ikke så let solskoldet, og derfor tager mange betacarotentilskud i en periode, før de tager på solferie. Det er dog ikke en erstatning for at beskytte sig mod solen på andre måder, men et supplement. Husk, at det er sundt at være i solen lidt hver dag, men usundt at presse en kulør frem ved uforsigtig solning. Bliver du forbrændt, øger du risikoen for hudkræft, og din hud ældes meget hurtigere.
Hvordan dette helt præcist fungerer, ved man ikke rigtigt. Måske fungerer indfarvningen som en beskyttelse på samme måde som hudens pigment, eller måske stimulerer betacaroten eller A-vitamin hudens pigment. Andre spekulerer i, at det kan være de forhøjede vitamin A-niveauer i sig selv, der giver effekten.
Betacaroten findes blandt andet i gulerødder, og ordet "caroten" kommer netop fra gulerod.
Hvor meget betacaroten bør man få?
Man bør få mindst 30 milligram betacaroten for at opnå de effekter, der beskrives her, selvom lavere mængder også giver en mindre effekt. 30 milligram får man fra omkring et halvt kilo gulerødder (helst kogte) eller mindst en halv liter gulerodsjuice. Tager man betacarotentilskud, er det ikke noget problem at få 30 milligram. Husk ikke at overdrive doseringen i for lang tid, da farven så kan blive for kraftig. Det er ikke farligt på nogen måde, og det forsvinder af sig selv.
Hvornår skal man begynde med betacaroten?
For at få gavn af betacarotenets effekt bør man begynde at tage et tilskud med betacaroten dagligt i mindst ti uger før solsæsonen. Du kan med fordel starte med en højere dosis og derefter trappe ned, jo tættere du kommer på solsæsonen. Tilskud med en lavere dosis betacaroten kan også tages under og efter solsæsonen for at bevare kuløren. Der findes desuden tilskud, som kombinerer betacaroten med beskyttende antioxidanter som C-vitamin og E-vitamin samt pantotensyre og biotin for at give ekstra næring til huden. Se vores guide nedenfor til, hvordan du bedst kan bruge forskellige betacarotentilskud.
| Tilskud med betacaroten | Hvor meget betacaroten pr. kapsel? | Hvor mange kapsler pr. dag? | Hvornår? | Hvor længe? |
| Healthwell Betacaroten 100 | 100 mg / kapsel | 1 kapsel om dagen | Cirka 10 uger før solsæsonen | Cirka 4-5 uger |
| Healthwell Betacaroten 50 | 50 mg / kapsel | 1 kapsel om dagen | Cirka 5 uger før solsæsonen | Cirka 4-5 uger |
| Healthwell Betacaroten Plus | 50 mg / kapsel | 1 kapsel om dagen | Under og efter solsæsonen | Cirka 10 uger |
Har betacaroten nogen bivirkninger?
Betacaroten har ingen kendte bivirkninger, så længe du følger den anbefalede dosis. Betacaroten kan kun omdannes til A-vitamin, hvis kroppen har brug for det, hvilket forhindrer overdosering af A-vitamin. Personer, der ryger, anbefales ikke at tage betacaroten, da betacarotenets antioxidative egenskaber kan medføre øget risiko for bivirkninger ved rygning. Nogle personer kan opleve mavepine ved høje doser betacaroten, og du kan med fordel trappe dosis op gradvist for at mindske risikoen for mavepine. Orange afføring kan også forekomme ved høje doser betacaroten, men det er ikke farligt; det skyldes blot den stærke orange farve, betacaroten har.
